Auken: Danmark bliver ikke oversvømmet

VANDPLANER: Miljøminister Ida Auken (SF) afviser, at de kommende vandplaner vil oversvømme en fjerdedel af landbruget og drukne bøgeskovene, som det ellers har været fremført. Venstre og Landbrug & Fødevarer er fortsat dybt bekymrede.

"Billedet af Danmark, der sættes under vand, er misvisende," lød det fra ministeren.

De seneste uger har Venstre, Konservative og landbrugsorganisationerne advaret om, at den ændrede vandløbsvedligeholdelse i vandplanerne kan betyde, at 650.000 hektar eller en fjerdedel af det danske landbrugsareal risikerer at blive oversvømmet, og at de østdanske bøgeskove vil druknedø.

Men det scenarie afviste miljøministeren på samrådet. Hun pointerede, at det for længst er besluttet, at der i hvert enkelt tilfælde skal laves en konsekvensvurdering, inden der ændres på vedligeholdelsen i et vandløb.

"Indsatsen vil ikke blive gennemført, hvis konsekvenserne bliver som beskrevet," sagde ministeren og fortsatte:

Login