Steen Gade: Arbejdspladser har skygget for vigtig miljøkamp

ANMELDELSE: Mindebogen over Aage Hansens liv og kampen mod giften fra Cheminova er måske en af vores tids vigtigste miljøkampe fortalt på skrift, skriver Steen Gade, klummeskribent og tidligere SF-miljøpolitiker.

”Fisk kan ikke tale, så jeg har gjort mig til talsmand for både fisk og fugle.” Sådan sammenfattede Rav-Aage selv sin livslange kamp mod Cheminovas forurening.

Og det er netop titlen på den mindebog over Aage Hansens liv samt over mere end et halvt århundredes kamp mod giften fra Cheminova, der netop er udkommet på forlaget Rebild: Fisk kan ikke tale – en fiskers kamp mod Cheminovas forurening skrevet af Jens Østergaard i tæt samarbejde med stifteren af Cheminovagruppen, Flemming Højgaard Madsen.

Rav-Aage, som han blev kaldt, fordi han samlede rav, er den eneste danske miljøaktivist, der har modtaget ridderkorset for sin indsats.

Login