Århus-politiker afviser bæredygtighedskritik

NYHED: Teknik-rådmanden i Århus er uforstående over for kritikken af planerne om at bygge fem nye byer uden for Århus.

"Vi må undersøge, om vi kan øge tætheden i de eksisterende byområder". Det er rådmand fra Århus Peter Thyssens eneste indrømmelse til den kritik som professor i byplanlægning Petter Næss fra Aalborg Universitet har rettet mod Århus Kommunes forslag til en planstrategi for byen og det åbne land.

Petter Næss har i Altinget peget på, at det er i strid med regeringens bæredygtighedsstrategi at bygge fem byer 6 til 15 kilometer uden for Århus - når regeringen i strategien opfordrer til mere kompakte byer for at mindske transportbehovet.

Peter Thyssen, der er formand for teknik- og miljøudvalget i Århus, er enig med byplansprofessoren i, at det vil være særdeles uheldigt i forhold til at mindske trafikken og CO2-udslippet, hvis folk i fremtidige byer vil springe i deres biler og køre ind til Århus i hver deres bil.

Login