Energinet vil have yngre kræfter ind i ledelsen
Nuværende direktør i Energinet, Peder Østermark Andreasen, vil træde tilbage som en del af et planlagt generationsskifte.
Energinet skal fornyes, og derfor vil direktør Peder Østermark Andreasen stoppe i løbet af første halvår 2018.
Det skriver Energinet i en pressemeddelelse.
Generationsskiftet er planlagt for at få nye kræfter ind, først i bestyrelsen og nu i direktionen.