Ungarn fastholder fokus på biodiversitet

EU: Altinget bringer her en oversigt over, hvad Ungarn, der har EU-formandskabet i dette halvår, vil arbejde for på miljøområdet.

PRIORITEREDE MILJØTEMAER

Biodiversitet:
På biodiversitetsområdet forventer det ungarske formandskab at behandle Kommissionens forslag til en EU post-2010-strategi (forventes vedtaget februar 2011) om implementeringen af COP 10 i Nagoya samt en global biodiversitets-strategi 2011-2020. Formandskabet har sat strategien på dagsordenen på både rådsmødet i marts og i juni med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner. Formandskabet planlægger også en udveksling af synspunkter på martsrådsmødet om "Greening CAP" med henblik på at få miljøministrenes bidrag til debatten.

Vandressourcer:
Emnet forventes diskuteret på det uformelle miljøministermøde i marts måned, og det ungarske formandskab planlægger vedtagelse af rådskonklusioner herom til juni.

Login