Filsø bliver genskabt

NATURGENOPRETNING: Aage V. Jensens Naturfond vil genskabe den tørlagte Filsø ved Varde. Den bliver Danmarks 6. største sø. De grønne organisationer glæder sig.

De grønne organisationer glæder sig.
"Lykkes projektet, får vi natur i international særklasse, og Danmark vil her få et af sine mest spektakulære naturområder med et paradis for vandfugle og et rigt og sammenhængende landskab med sø, klitheder, plantager," siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.

Hun kalder det beskæmmende, at naturgenopretningen skal ske for private midler, mens staten har betalt tilskud til den dræning af området.

Også Dansk Ornitologisk Forening jubler. Formand Christian Hjorth ser blandt andet frem til at området bliver levested for fugle som trane, hedehøg, tinksmed og plettet rørvagtel.

Login