Avis: Hemmelig aftale om Østerild

VINDMØLLER: Ifølge Jyllands-Posten er regeringen og DF enige om at placere testcenter i Østerild. Undersøgelsen af alternative placeringer for testcenter er spil for galleriet, siger en regeringskilde til avisen.

Derudover skulle der angiveligt være afsat 20 millioner kroner til nyplantning af 100 hektar skov i Thisted Kommune uden om Finansudvalget.

Miljøminister Karen Ellemanns (V) udmelding om at bringe alternativer i spil til Østerild er derfor rent spil for galleriet.

"Det er et spil for galleriet, at man undersøger de to andre placeringer. Alle ved, at de ikke bliver gennemført. Der er lavet en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, selv om det officielt hedder, at DF ikke har afgjort sin stillingtagen endnu," siger en regeringskilde til Jyllands-Posten.

Login