Jægerforbund raser over nye jagttider

JAGTTIDER: Jægerne er chokerede over, at miljøministeren ikke vil følge Vildtforvaltningsrådets indstillinger til nye jagttider. Skov- og Naturstyrelsen afviser kritikken.

Hvert tredje år skal organisationerne i Vildtforvaltningsrådet i fællesskab komme til enighed om en indstilling til nye jagttider. Der har været tradition for, at miljøministeren følger rådets indstillinger, hvis rådet kan blive enige. Men denne gang vil indstillingen ikke blive fulgt, selv om organisationerne blev enige om nye jagttider i efteråret.

Danmarks Jægerforbund er "dybt chokeret" og finder det "aldeles uhørt", at Skov- og Naturstyrelsen uden om rådet har lavet sin egen indstilling til miljøministeren, fremgår det af høringssvaret fra forbundet.

Ole Roed Jakobsen, formand i Danmarks Jægerforbund, er forarget over, at ministeren vælger at se bort fra rådets indstillinger.

Login