Danmark når energimål uden vindmøller

ENERGIMÅL: Danmark når mål om 30 procent VE i 2020, hvis man tager højde for flere el-biler og energisparetiltag, siger ekspert. Dermed kan regeringen slippe for at bygge vindmøller de næste 10 år.

Nye tal fra Energistyrelsen viser, at Danmark allerede er godt på vej til at nå målet om 30 procents vedvarende energi i 2020. Med de tiltag, der allerede er sat i værk, så vil der i 2020 kun mangle 1,7 procent.

Men ifølge tal fra Dansk Energi og en ekspert, som Altinget har talt med, så kan de sidste 1,7 procent komme fra el-biler og tiltag for at nå målet om mindre CO2-udslip uden for kvotesektoren.

Disse faktorer har Energistyrelsen ikke regnet med i sin fremskrivning. Dermed kan regeringen slippe for at bygge vindmøller de næste 10 år uden at komme på kant med EU-forpligtelserne.

Login