DMU kritiserer redegørelse om vindmøller

TESTCENTER: VVM-undersøgelsen for vindmøllecenteret i Thy er langtfra god nok, mener DMU, som opfordrer til at analysere konsekvenserne for fugle og flagermus.

"Grundlaget for denne VVM-undersøgelse er tyndt. Man har ikke inddraget den relevante videnskabelige litteratur, der ligger på området, hverken inden for fugle eller flagermus, og man har heller ikke lavet grundige forundersøgelser deroppe. Så der er grund til at bemærke, at det kunne være bedre," siger forskningschef Aksel Bo Madsen, DMU.

Han opfordrer til, at der bliver foretaget grundige feltundersøgelser af blandt andet trækfuglene i området. 

Vådområder ved møller 
DMU er bekymret for, at svaner, gæs, havørne, traner og trækkende fugle vil kollidere med de 250 meter høje møller. I VVM-redegørelsen fremgår det, at vindmøllerne ikke bliver opstillet i Natura 2000-områder, men DMU påpeger, at møllerne bliver placeret tæt på nogle af Danmarks vigtigste vådområder for vandfugle.

Login