Sådan forbedrer vi biodiversiteten

NATURBESKYTTELSE: Det er ikke lykkedes at indfri målsætningen om at standse tilbagegangen i biodiversiteten i naturen. Tre eksperter giver her deres bud på, hvordan udviklingen vendes.

Stop kommerciel skovdrift
Professor Carsten Rahbek ved Biologisk Institut på Købehavns Universitet mener, at skovene i højere grad burde få lov til at passe sig selv, således, at gamle træer og dødt ved kunne skabe grobund for mere dyre- og planteliv på jordbunden.

"Et hurtigt konkret tiltag, som man kunne tage, var at stoppe al kommerciel skovdrift i de offentlige skove. Det er nemt, hurtigt, koster ikke noget - og vil være en kæmpe gevinst for dansk natur og biodiversitet," siger han og tilføjer:

"Størstedelen af den danske biodiversitet er tilknyttet skove, der får lov at have gamle træer - og træer der ligger som dødt ved på jordbunden. Den danske stat driver en skovdrift, som generelt ikke er økonomisk rentabel, hvis man tager samtlige udgifter med - og den er hård ved naturen," siger Carsten Rahbek.

Login