Opposition tvivler på ny husdyrlov

MILJØGODKENDELSER: Folketinget 1. behandlede tirsdag en ændring af husdyrloven. Miljøministeren mener, at loven både giver lettere administration og bedre miljø, men oppositionen er skeptisk.

Lovændringen vil betyde, at der ikke skal søges om miljøgodkendelse, hvis der opføres en ny gyllebeholder eller ændres i staldindretningen for at forbedre dyrevelfærden. I stedet indføres en anmeldeordning. Desuden betyder lovændringen, at der stilles skrappere krav til ammoniak-reguleringen og til minkfarme, og at der indføres krav om, at gyllebeholdere skal have en vis afstand til vandløb.

Forslaget skulle egentlig have været behandlet i sidste folketingsår, men det trak ud for regeringen og Dansk Folkeparti at blive enige med Radikale, som er part i husdyrforliget.

Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, understreger, at partiet er glad for de skrappere regler for mink og for afstandskravet for gyllebeholdere, men hun er bekymret for, hvad anmelde-ordningen vil betyde.

Login