Personalemangel kan forsinke miljøgodkendelser

GODKENDELSER: Aftale mellem Miljøministeriet og KL skal sikre hurtigere sagsbehandling af miljøgodkendelser. Dansk Landbrug er tilfreds. KTC advarer om personalemangel.

Mikael Jentsch, formanden for de kommunaltekniske chefer i KTC, er glad for aftalen, fordi der nu kommer ro på området. Han håber, at kommunerne kan leve op til aftalens sagsbehandlingstider, men advarer om, at personalemangel kan gøre det vanskeligt at få bugt med sagspuklerne.

Få med kvalifikationerne 
"Der er steder, hvor man er trængt personalemæssigt, og hvor man ikke kan få de mennesker, man mangler. Vi har en forholdsvis overskuelig flok af mennesker, der har forudsætningerne for at lave miljøgodkendelserne, og det øger ikke ressourcerne at give flere penge til de samme mennesker. Det er jo ikke sådan, at man kan omskole dem, der bliver fyret i industrien til at lave miljøgodkendelser," siger Mikael Jentsch.

Han peger på, målene kun bliver nået, hvis sagsbehandlingen bliver opprioriteret både politisk og ledelsesmæssigt i kommunerne, og endelig skal kommuner og landbrug koordinere, hvilket materiale ansøgningerne skal indeholde, så de ikke skal sendes frem og tilbage mange gange.

Login