Miljøministeriet gennemfører friluftsprojekter

PULJE: I alt 58 konkrete friluftsprojekter skal gennemføres over hele landet. Projekterne er resultat af en pulje på 12 millioner kroner fra Miljøministeriet.

Projekterne er af forskellig art og dækker eksempelvis en naturlegeplads ved Bogense på Fyn og en særlig hjertesti ved Krogerup i Nordsjælland. I alt er 6 ud af de 12 millioner kroner i puljen gået til de 58 projekter, der alle etableres med inddragelse af de lokale samarbejdspartnere, der har foreslået projekterne.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at befolkningen med projekterne vil få flere og bedre naturoplevelser:

"Dermed styrker vi friluftslivet. Pengene går til danskernes egne friluftsønsker, og dét tror jeg vil gøre projekterne endnu mere populære," siger miljøministeren i pressemeddelelsen.

Login