Skovbryn truer det danske drikkevand

Skov & Landskab, Københavns Universitet, har offentliggjort nye tal, der viser, at kvælstofudvaskningen fra skove er omtrent ti gange højere end hidtil antaget. SF's miljøordfører Ida Auken er nu gået ind i sagen.

SF: Spørgsmål til ministeren
"Den nye viden skal hurtigst muligt inddrages i planlægningen af husdyrbrug og skovanlæggelse, og det viser samtidig, at der er behov for ny teknologi," siger SF's miljøordfører Ida Auken til Altinget | Miljø, og fortsætter: 

"Vi har i den forbindelse spurgt miljøministeren, om den nye viden ikke giver anledning til at ændre reglerne for placering og godkendelse af husdyr. Det er vigtigt, at vi ikke bare kommer med hovsa-løsninger, men at vi indfører den bedste teknologi på området - som det også er påkrævet af EU." 

V overvejer nye drøftelser
Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo er ligeledes indstillet på at få undersøgt sagen til bunds:

"De penge, vi giver til skovrejsning, skal selvfølgelig opfylde den oprindelige målsætning, som blandt andet er sikring af drikkevandet. Det er klart, at hvis det ikke er opfyldt, så må vi overveje nye drøftelser med vores forligsparter, der sikrer at målene opfyldes.

Derudover overvejer jeg at bede Skov- og Naturstyrelsen om en rapport," siger Eyvind Vesselbo til Altinget | Miljø.

Et brud med hidtidig opfattelse
De nye tal, Skov & Landskab har offentliggjort, viser, at man formentlig skal revurdere synet på sammenhængen mellem skove og grundvand. Hidtil har man ikke skelnet mellem store skove og små. Man har haft opfattelsen af, at skove generelt set var et plus for drikkevandet. Denne opfattelse rokkes der nu ved:

"Vores resultater tyder på, at vi skal revidere det billede. Fra små skove i det åbne landskab bliver der ingen fortynding," siger professor Per Gundersen fra Skov & Landskab i en pressemeddelelse.

Småskove nytter ikke noget
Skov & Landskabs undersøgelse har blandt andet vist, at der 50 meter inde i skoven stadig udvaskes kvælstof. Først når der er 100 meter til skovens kant, kan man være sikker på, at der ikke sker kvælstofudvaskning. Det er problematisk, pointerer professoren: 

"Danmark har et komplekst landskab bestående af mange småskove. Faktisk er det kun halvdelen af vores skovareal, hvor der er 50 meter fra skovens centrum til udkanten," siger Per Gundersen.

Landbruget er synderen
Skov & Landskab lægger ikke skjul på, at problemerne med kvælstofforureningen kan spores tilbage til hovedsynderen, landbruget. Hovedparten af luftens kvælstof stammer fra gyllespredning, mens kun en mindre del kommer fra biler og kraftværker. I det hele taget udledes der via landbruget langt større mængder kvælstof end i skovområderne, påpeger Per Gundersen:

"Selv om analyserne viser, at skoven har en højere kvælstofkoncentration, end vi hidtil har antaget, må vi dog huske på, at udvaskningen fra skove stadig er mindre, end fra landbrugsarealer i samme område. Således var den i vores eksempel fra Funder et gennemsnit på 11 kgN/ha/år mod hele 48 kgN/ha/år for landsbrugsarealer," slutter professor Per Gundersen