Miljøministeren mistænkes for varm luft

NYHED: Miljøministeren vil gå forrest i kampen for den kollektive trafik. Glædeligt, men der skal handling bag ordene, mener DF, SF og S.

Det skal være slut med udelukkende at investere penge i asfalt. I stedet skal pengene bruges på at gøre den kollektive trafik mere tilgængelig for borgerne, siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V) i et interview i Politiken. DF og SF hilser udmeldingen velkommen, men efterlyser en konkret plan.

Miljøminister Troels Lund Poulsen ønsker at udvide parkeringspladser ved togstationer, så det er nemmere at komme af med bilen samt indføre billetsystemer, så p-billet og togbillet hænger sammen:

"Det vil gøre det nemmere for borgeren, og man får muligheden for at udstikke en økonomisk gulerod ved at indføre en rabat, hvis man køber begge dele," siger miljøminister Troels Lund Poulsen i et interview i Politiken.

Login