EL kalder miljøministeren i samråd om dansk drikkevand

NYHED: Miljøministeren må stå fast i forsvaret af det danske drikkevand og i nødstilfælde aktivere miljøgarantien for at beskytte mod EU's kommende pesticidregler, mener Enhedslisten.

Det danske drikkevand er i farezonen, hvis Danmark bliver stemt ned i EU om indførelsen af klimazoner, mener Enhedslisten.

Enhedslistens miljøordfører Per Clausen mener, at miljøminister Troels Lund Poulsen (V) skal melde klart ud, at han vil aktivere miljøgarantien, hvis Danmark bliver nedstemt i EU om indførelsen af klimazonerne:

"Det virker ikke som om, at miljøministeren i sidste ende vil stå fast på, at Danmark under ingen omstændigheder vil være med til det her," siger Per Clausen.

Login