Landmænd ødelægger danske kulturskatte

LANDBRUG: Hver tredje af de danske gravhøje er allerede beskadiget af de landmænd, der dyrker jorden omkring dem.

De danske gravhøje, der har overlevet de sidste 2-3.000 års begivenhedsrige danmarkshistorie, har mødt en ny og farlig fjende: det moderne danske landbrug.

Ifølge Landbrugsraadets blad FoodCulture er næsten hver tredje eller i alt ca. 9.000 danske gravhøje nemlig blevet beskadigede - og en stor del af dem lider under, at landmændene pløjer tættere og tættere på de gamle grave.

"På den almindelige landbrugsjord er hovedårsagen, at landmændene ikke overholder den to meters pløjefri bræmme omkring gravhøje, jættestuer og stendysser," siger Henrik Jarl Hansen, der er kontorchef i Kulturarvsstyrelsen, til bladet.

Login