Klimaminister undsiger kritik fra IPCC ekspert

Ifølge IPCC-ekspert Kirsten Halsnæs risikerer EU at skræmme USA væk fra klimaforhandlinger, hvis der kun fokuseres på klimamål.

I stedet argumenterer hun i dagens anden artikel for, at klimaminister Connie Hedegaard bør tænke mere på at inddrage erhvervslivet, energisektoren, investorer og forbrugere:

"Hvis USA skal med på noget, så skal det formuleres meget mere igennem deres tankeverden. I dag er det bare et fjendebillede, hvor USA er de onde. Jeg tror ikke, at EU's måde at diskutere det her på, får USA med på vognen", siger Kirsten Halsnæs, ledende hovedforfatter i IPCCs økonomiske arbejdsgruppe og forskningsspecialist ved Risø og DTU.

Connie Hedegaard, der sad med ved de afgørende forhandlinger på Bali sammen med Tyskland og Portugal, er ikke enig i kritikken. Blandt andet fordi, at erhvervslivet var repræsenteret på Bali i langt højere grad end tidligere klimamøder:

"Jeg kan ikke genkende billedet af, at EU kun er fokuseret på mål. Jeg mener, at vi i EU har givet udtryk for, at vi ønsker en fleksibel tilgang. Netop af hensyn til ikke at blokere for USA, ved kun at tale om det, der er vigtigst", siger hun og fortsætter:

"Men den hjemlige pressedækning og NGO'erne er nærmest kun fokuseret på mål. Det er vi andre jo netop ikke, og derfor kan vi også sige, at der skete nogle nye væsentlige skridt fremad på Bali."

Dansk Energi delvis enig
Vicedirektør for Dansk Energi, Lars Aagaard, der selv var med til Bali-konferencen, støtter til dels Connie Hedegaards argumentation:

"Man kan ikke forvente, at USA bevæger sig voldsomt langt på den her side af et præsidentvalg. Jeg mener, at EU havde en tilstrækkelig balanceret tilgang, hvor man både lagde vægt på de store U-lande og USA, uden eksplicit at gøre nogen til skurke eller helte", siger Lars Aagard.

Alligevel er han delvis enig i den kritik, som Kirsten Halsnæs kommer med. På den ene side skal klimapolitikken både skal indeholde spørgsmålet om, hvordan man skaber et loft og nogle økonomiske incitamenter via kvoter eller afgifter. Men på den anden side også spørgsmålet om teknologiudvikling.

Ifølge Lars Aagaard er balancen mellem de to ting skævt fordelt i dag, og det har ikke slået helt igennem, hvor stort investeringsbehov, der er i at udvikle nye teknologier:

"Det er et grundlæggende paradoks, at hvis du kigger fra 1980 og til i dag i OECD landene, så er deres investeringer i udvikling af det energiteknologiske område halveret. Det er helt hen i vejret, og der er en vis sandsynlighed for, at de private investeringer er fulgt med ned i omfang. Det er fuldstændig hen i vejret," siger Lars Aagaard.

Han mener dog, at Connie Hedegaard og hendes embedsværk har leveret en kæmpe indsats på Bali. Ikke mindst på baggrund af, at Danmark, som det lille land, helt uhørt sad sammen med Tyskland og Portugal ved de afgørende forhandlinger.

Ikke et enten-eller
Klimaminister Connie Hedegaard mener ikke, at man kan tolke spørgsmålet om, hvorvidt bindende klimamål kan være for snævert et grundlag for klimaforhandlinger, som et enten-eller:

"Det, vi har vedtaget på Bali, er, at man refererer til IPCC. Diskussionen stopper ikke ved, at man har fastlagt nogle bestemte reduktionsmål. Der begynder den jo bare, for så skal man sige, hvad er vejen til at opnå det", siger Connie Hedegaard.

En af de centrale formuleringer i klimaaftalen er "a shared vision for long-term cooporative action". Ifølge Kirsten Halsnæs er det en meget løs formulering, men Connie Hedegaard mener, at det åbner op for, at forskning, udvikling og teknologioverførsel fylder meget i aftalen:

"Actions kan også være energibesparelser, teknologiudvikling og effektivisering. Det ligger helt klart også som en dagsorden. Hvis man for eksempel tænker på hvordan Kina skal levere noget i den nærmeste fremtid, så er det relevant at kigge på hvordan vi bruger markedet til at skabe incitamenter til teknologioverførsel", siger Connie Hedegaard.