DMU-udbud kan lukke afdeling på Kalø

FORSKNING: Miljøministeren skal i dag i samråd om udbuddet af DMU's opgaver. Udbuddet kan lukke forskningsafdelingen på Kalø. Både jægere og ornitologer er stærkt bekymrede.

Konkurrenceudsættelsen på Vildtforvaltningsområdet kan i værste fald betyde, at DMU mister opgaver for cirka 15 millioner kroner årligt. Opgaverne udgør en væsentlig del af Kaløs omsætning. 

 "Hvis vi ikke får noget af udbuddet, så tror jeg ikke, at det vil være muligt at drive Kalø videre. Så må man lukke vores afdeling, med mindre Aarhus Universitet kommer med en pose penge. Vi betragter derfor sagen med stor alvor," siger Stefan Pihl, tillidsmand for stedets skov- og landskabsingeniører.

Forskningschef på Kalø Aksel Bo Madsen vurderer, at der måske er nogle af de øvrige universiteter, som vil byde ind på opgaven.

Login