Jespersen om naturplanen: 3-0 til naturen

NATURPLAN: Natur- og Landbrugskommissionens formand hylder Naturplan Danmark for at ramme hovedet på sømmet. Både landbruget og naturekspert kan dog godt finde sprækker i planen.

Det er sjældent, at man ser statsministeren i gummistøvler og vamset sweater med en padde i hånden. Og Helle Thorning-Schmidt (S) måtte da også selv erkende, at hun var kommet i noget uvante omgivelser, da hun mandag præsenterede regeringens Naturplan Danmark ved lejrpladsen Viben på Amager.

"Jeg føler mig meget modig. Jeg har aldrig rørt ved sådan en før," lød det fra statsministeren, da hun midt i seancen sad med en stor tudse i de bare næver.

Statsministeren og miljøministeren var draget til det sydlige Amager for i idylliske Natura 2000-omgivelser at præsentere regeringens længe ventede naturplan. En plan, som både statsministeren og miljøminister Kirsten Brosbøl (S) betegner som et stort skridt fremad for den danske natur, og som de begge lagde vægt på, forsøger at balancere behovet for naturforbedringer og landbrugets vilkår (læs om planen her).

Login