Opbakning til forslag om frie kort-data

KORT: Et enigt Folketing bakker op om forslaget om at gøre en række grunddata fra Kort- og Matrikelstyrelsen tilgængelige for alle.

Alle partier bakker op om forslaget, men den borgerlige opposition vil i det kommende udvalgsarbejde have belyst, hvad forslaget vil betyde for private virksomheder, som i dag sælger sådanne oplysninger, som nu bliver gratis.

"En lille bekymring kan dog ligge i, at visse virksomheder har ernæret sig på det her område. Det kan ikke være rigtigt, at vi over night skal fjerne forretningsgrundlaget for de virksomheder," sagde Liberal Alliances miljøordfører, Villum Christensen.

Miljøminister Ida Auken (SF) erkendte, at forslaget kan ramme nogle få virksomheder, men samfundsgevinsterne vil være langt større.

Login