Nyt politisk slagsmål om randzoner
INTERVIEW: Partierne i blå blok mener, at randzoner og efterafgrøder koster arbejdspladser. Det afviser Mette Gjerskov, som opfordrer partierne til at foreslå alternative virkemidler.
"Jeg har sagt til landbruget, at hvis de har alternativer til miljøafgrøderne (efterafgrøderne - red.), som fungerer lige så godt, og som ikke koster mere, så kom med dem. Så sender vi forslagene til forskerne, og så får vi en vurdering. Det tilbud gælder også oppositionen," siger Mette Gjerskov.
Som en del af Grøn Vækst vedtog Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, at der skulle udlægges 50.000 hektar randzoner og 140.000 hektar efterafgrøder. Randzoneloven trådte i kraft 1. september, mens efterafgrøderne først skal plantes næste efterår.
Gjerskov har givet landbruget - og nu også den blå opposition - indtil 1. december til at komme med forslag til alternativer til efterafgrøderne. Herefter skal eksperter fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet regne på forslagene. Hvis der er brugbare alternativer, får landmændene mulighed får at vælge alternativerne i stedet for efterafgrøderne.