V bakker op om omstridt biograf-lov

BIOGRAF: Venstre bakker nu op om regeringens omstridte biograf-lov, efter kulturministeren har lovet, at den ikke vil føre til biograflukninger. Foreningen af Mindre og Mellemstore Biografer ærgrer sig.

Kulturminister Marianne Jelved (R) har nemlig lovet de kommende forligspartier, at hun vil indkalde dem til nye drøftelser om en ny ordning, hvis det om nogle år viser sig, at lokalbiografer har måttet dreje nøglen om som følge af loven.

Den melding møder glæde hos Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, som ellers har været kritisk over for lovforslaget.

"Nu har vi fået lovning for, at loven ikke får nogen konsekvenser for de danske biografer. Hvis det alligevel sker, vil vi blive indkaldt til nye forhandlinger, og det er så tæt, man kan komme på den garanti, som jeg hele tiden har ønsket. Derfor bakker Venstre op om forslaget," siger han.

Login