Støtten til københavnske teatre er en god forretning

TEATER: Der er stor forskel på, hvor mange billetter de statsstøttede teatre sælger for hver million, de får i støtte fra det offentlige. Teatrene i Det Københavnske Teatersamarbejde ligger i top, mens Det Kongelige Teater ligger i bund. V varsler opgør med nuværende fordeling af teaterstøtten.

Hvis det offentlige skal have noget for de 1,3 milliarder kroner, som årligt bliver postet i de statsstøttede teatre, så er det på papiret en god ide at støtte teatre som Nørrebro Teater, Folketeatret og de tre andre teatre under Det Københavnske Teatersamarbejde.

En ny opgørelse, som Kulturministeriet har udarbejdet, viser nemlig, at der i sæsonen 2012/2013 blev solgt 2.411 teaterbilletter for hver million kroner, de fem københavnske teatre fik i offentlig støtte.

De små storbyteatre, som blandt andet tæller Husets Teater, Svalegangen og Teater Momentum, var også en fin forretning sidste år. Her blev der solgt 1.657 billetter for hver million, staten og kommunerne støttede dem med.

Login