Staten vil kompensere for tab hos koncertarrangører

CORONA: Regeringen præsenterer en hjælpepakke til dansk erhvervsliv, som blandt andet vil kompensere koncertarrangører for økonomisk tab.

Regeringen vil nu dække en del af de omkostninger, som virksomheder, sportsklubber og koncertarrangører har fået i forbindelse med aflysninger af store begivenheder.

Det oplyser finansminister Nicolai Wammen (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) på et pressemøde i Finansministeriet tirsdag eftermiddag.

Flere arrangementer med over 1.000 deltagere er blevet aflyst, siden statsministeren i fredags opfordrede til det for at undgå smitte af coronavirus, hvilket har bragt blandt andet spillesteder og koncertarrangører i økonomisk usikkerhed.

Login