Stærkt foreningsliv i kommunerne giver højere stemmeprocent

ANALYSE: Antallet af idrætsudøvere i kommuner går hånd i hånd med valgdeltagelsen, viser ny analyse. Tallene påviser, at foreninger kan være med til at styrke demokratiet, mener valgforsker Kasper Møller Hansen.

Den lokale håndboldhal danner ofte ramme om de fysiske valgsteder, når danskerne skal sætte kryds til kommunal- eller folketingsvalg. Men det er nu alligevel ikke kun den fysiske afstand mellem stemmebokse og sportsturneringer, der er lille.

Ifølge en analyse, som professor ved Københavns Universitet og forsker i valgdeltagelse Kasper Møller Hansen har foretaget, går borgernes deltagelse i henholdsvis demokratiet og lokale lagkagestævner hånd i hånd.

For eksempel havde Allerød Kommune landets højeste stemmeprocent på 81,1 procent ved seneste kommunalvalg, hvor hele 48,9 procent af borgerne er medlem af en forening under Dansk Idrætsforbund (DIF).

Login