Spillesteder vil styrke fokus på diversitet og er åbne over for nye politiske krav

Med den kommende musikhandlingsplan vil der være fokus på at øge diversiteten i dansk musikliv, lyder det fra kulturministeren. Spillesteder ser positivt på muligheden for nye politiske initiativer, og flere måler allerede selv på diversiteten blandt artisterne.  

Den længe ventede musikhandlingsplan, som blandt andet kommer til at fordele millioner til landets spillesteder, skal styrke ligestillingen i dansk musikliv, lyder det fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).  

"Det er vigtigt, at vores kulturliv emmer af diversitet, så vi oplever, at kunstnere fra alle dele af vores samfund kan komme til orde og udtrykke sig gennem kunsten," sagde han til Altinget i januar.  

Han slog fast, at han blandt andet vil opstille parametre, der sikrer, at “der kommer flere kvindelige kunstnere på spillestedernes plakater” og lovede at have planen klar i løbet af foråret.  

Login