Sådan kan medielicensen også skrues sammen
LICENS: Kulturministeriet har offentliggjort en ny rapport, som gransker en række alternativer til den nuværende medielicensordning. Kulturminister Marianne Jelved (R) mener dog ikke, der er behov for ændringer, mens Socialdemokraterne er klar til at forhandle om modellen.
Med lidt forsinkelse offentliggjorde Kulturministeriet onsdag en udredning om alternativer til den nuværende licensfinansiering af DR og TV 2-regionerne. Rapporten kommer til at indgå i forårets medieforhandlinger, hvor Folketingets partier skal forsøge at blive enige om en ny medieaftale for de næste fire år.
Rapporten, som er en del af den seneste medieaftale, er udarbejdet af en arbejdsgruppe, som har bestået af DR, de regionale TV 2-virksomheder og relevante ministerier.
En framelde-ordning vil ifølge udredningen betyde, at alle hustande som udgangspunkt skal betale medielicens, medmindre de aktivt framelder det. En sådan ordning vil umiddelbart kunne reducere antallet af sortseere, hvilket vil give et anslået ekstra licensprovenu på omkring 135 millioner kroner årligt. Der er dog en stor usikkerhed forbundet med beregningen. Det bemærkes i rapporten, at ordningen er "principielt betænkeligt, da det indebærer, at alle husstande og virksomheder som udgangspunkt gøres til betalere uden at have gjort noget aktivt herfor".
Andelen af sortseere – altså personer, som ser eksempelvis DR's programmer uden at betale medielicens – ligger på omkring ni procent. Det er ifølge rapporten meget lavt i forhold til andre europæiske lande.
Med en obligatorisk, apparaturafhængig husstandslicens vil sortseer-problematikken som udgangspunkt kunne undgåes. Ordningen vil dog være at betragte som en afgift, og den skal derfor gennemføres med lov, og afgiften skal indbudgetteres på finansloven.
En tredje mulighed er at omlægge licensordningen, så public service-institutionerne fremover finasieres over finansloven via indkomstskatten. En sådan ordning vil eksempelvis betyde, at husstande med høj indkomst vil betale mere end husstande med lav indkomst. Rapporten sætter imildertid spørgsmålstegn ved, om den politiske og økonomiske uafhængighed, som traditionelt betragtes som et grundprincip ved public service, vil kunne bevares i samme grad som i en licensmodel.