Ombudsmanden beder om forklaring på gratis billetter til embedsmænd

KORT NYT: I forbindelse med P3's jubilæumsfest på Trekroner forærede DR forud for indgåelse af den endelige aftale billetter til embedsmænd i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Ombudsmanden kræver en forklaring.

Folketingets Ombudsmand har torsdag bedt Kulturministeriet og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme om en udtalelse i sagen.

"Det er vigtigt at værne om tilliden til, at ansatte i det offentlige er saglige og upartiske, når de udfører deres opgaver. Jeg har derfor besluttet at bede de relevante myndigheder om en nærmere forklaring på, hvad der er sket," siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.

Han understreger, at han først forholder sig til, om alt er foregået efter reglerne, når han har set ministeriets udlægning.

Login