Ny bestyrelse for Det Danske Institut i Rom

UDPEGNING: Tidligere departementschef i Kulturministeriet Karoline Prien Kjeldsen er udpeget af Bertel Haarder (V) til ny formand for Det Danske Institut i Rom. 

Kulturminister Bertel Haarder (V) har udpeget ny formand og et enkelt nyt medlem af bestyrelsen for Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom. Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Den nye bestyrelsesformand for instituttet, der er en selvejende institution under Kulturministeriet, bliver den tidligere departementschef i Kulturministeriet Karoline Prien Kjeldsen, mens Jens Bertelsen er udpeget som nyt menigt medlem af bestyrelsen.

Bertel Haarder glæder sig i pressemeddelelsen over, at den tidligere departementschef har sagt ja tak til udfordringen som formand for instituttet, der har til formål at bevare og videreudvikle de kulturelle bånd mellem Danmark og Italien.

Login