Det er uhyggeligt spændende, om museumsreformen bliver blød og tilgivende eller ambitiøs og handlekraftig
(Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)
Urimeligheden i det nuværende museumssystem kan alle få øje på, men et er at spotte problemet, noget andet er at finde en løsning, som alle kan leve videre med. Og hvordan pengene bliver fordelt er den cliffhanger som gør, at historien slet ikke er færdig endnu, skriver Jane Mylenberg.
Havde jeg ikke selv en fortid i museumsbranchen, ville jeg nok have ret svært ved at forstå, hvorfor en reform, der berører landets 97 statsanerkendte museum, skal trække så mange spaltemilimeter.
Jeg mener, de fleste områder i vores samfund reguleres med jævne mellemrum, fordi vi er blevet klogere, og samfundet ændrer sig.
Men museumsreformen har virkelig været beskrevet og belyst fra alle tænkelige – og utænkelige – vinkler.