Museer afviser SF-forslag om gratis entré

SOMMERPAKKE: Museer afviser SF's forslag om at bruge 100 millioner kroner til at sikre fri entré. "Hvis man vil have flere folk på museum, så skal man lave fede og relevante udstillinger," siger Rane Willerslev, direktør på Nationalmuseet.

Der skal fut i damplokomotiverne igen her til sommer. Det er et bredt flertal af landets politikere enige om ovenpå coronaepidemien og dens nedlukning af samfundet.

Derfor foreslår SF at bruge 100 millioner kroner på at gøre entréen gratis på en række museer rundt om i landet.

”Museerne har stadig lave besøgstal, selvom samfundet langsomt er genåbnet. Hvis vi får folk ud på museerne, bruger de også penge på merchandise, kaffe og is. Idéen er, at vi skal have gang i hjulene,” siger partiets kulturordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF).

Login