Maren Uthaug modtager De Gyldne Laurbær
Forfatter Maren Uthaug modtager litteraturprisen De Gyldne Laurbær for romanen 11%.
Forfatter Maren Uthaug fik torsdag 2. februar overrakt litteraturprisen De Gyldne Laurbær på sit forlag Lindhardt og Ringhof. Hun modtager prisen for sin roman 11%.
Det skriver Lindhardt og Ringhof i en pressemeddelelse.
Romanen foregår i en tid, hvor der ingen mænd er tilbage - bortset fra en lille gruppe, der opbevares som avlsdyr på Lolland.