Kvindelige museumsdirektører kan selv løse problemet med kønsubalance

Kulturministeren vil gøre op med kønsubalancen i de danske kunstmuseers indkøb og udstillinger. Men de kvindelige direktører, der sidder på 75 procent af landets kunstmuseer og kunsthaller, kan selv løse problemet, skriver Lasse Marker.

For nylig lancerede kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) et initiativ, der skal gøre op med en skæv kønsfordeling på de danske museer.

De statslige og statsanerkendte museer skal fremover angive kønsfordelingen på de kunstnere, som museerne indkøber værker af. Ministeren vil samtidig ikke udelukke, at det på et tidspunkt kan blive nødvendigt at indføre kvoter på området.

Men kulturministeren efterlyser en optælling, som allerede findes. I 2019 udarbejdede Organisationen Danske Museer således en undersøgelse, der viser, at kvindelige kunstnere i perioden 2015-2019 udgjorde 36 procent af museernes kunstindkøb, 34 procent af soloudstillingerne og 34 procent af gruppeudstillingerne.

Login