Kultur får ny redaktør

OM OS: Journalist Erik Bjørn Møller har overtaget rollen som redaktør for Altinget: kultur.

Altingets dækning af det kulturpolitiske stofområde har fået et nyt ansigt. Det er den erfarne journalist Erik Bjørn Møller, der fremover vil være skrivende redaktør for Altinget: kultur. Han afløser Per Bang Thomsen, der har fået nyt job.

Erik Bjørn Møller har tidligere været journalist, nyhedsredaktør og politisk redaktør på Berlingske Tidende i en årrække, ligesom han har været pressechef for daværende S-formand Mogens Lykketoft. De seneste syv år har han arbejdet som pressechef for den københavnske borgmester Pia Allerslev (V) på henholdsvis kultur- og fritidsområdet samt børne- og ungdomsområdet.

Erik Bjørn Møller kan kontaktes på:

3337 5823 eller 5152 3855

Mail: ebm@altinget.dk

 

 

 

Forrige artikel Altinget starter svensk netavis om sundhedspolitik Næste artikel København vil hjælpe truede forfattere