Knud Romer modtager Otto B. Lindhardt-pris
Knud Romer har modtaget Otto B. Lindhardt-prisen for sin "ABC", som han skrev for 23 år siden.
23 år efter at Knud Romer skrev sin "ABC", modtager han Otto B. Lindhardt-prisen. Med prisen følger 50.000 kroner.
"Vi elsker din ABC," sagde Lars Boesgaard, administrerende direktør i Lindhardt og Ringhof, ifølge Politiken ved prisoverrækkelsen og henviste dermed til den kolde modtagelse, Romers bog oprindeligt fik.
Det er blot anden gang, at Otto B. Lindhardt-prisen uddeles. Prisen blev oprettet sidste år i anledningen af Otto B. Lindhardts 90-års fødselsdag, og her modtog forfatterne Leif Davidsen og Jørn Riel prisen.