Kanalredaktør fra P3 skal være indholdschef i Podimo

Steffen Raastrup forlader DR efter otte år til fordel for posten som dansk indholdschef hos podcastplatformen Podimo. 

Podcastplatformen Podimo henter P3's kanalredaktør til stillingen som indholdschef i Danmark. Det skriver MediaWatch.dk

Steffen Raastrup skal fremover referere til Nikolaj Koppel, der er indholdsdirektør for hele Podimo og medstifter af virksomheden. Det er ifølge Nikolaj Koppel især Steffen Raastrups erfaringer inden for markedsføring og indhold, der fremhævede ham som kandidat til jobbet. 

"Han er både stærk på indhold og stærk på strategi og forretningsforståelse. Han har en kombination af erfaring med at producere indhold og med markedsføring fra Advice og DR," udtaler Nikolaj Koppel om ansættelsen af Steffen Raastrup. 

Login