Jelved hæver støtten til lukningstruet sproghjemmeside

ORDNET: Efter længere tids kritik har kulturminister Marianne Jelved (R) valgt at afsætte et ekstraordinært beløb til sproghjemmesiden ordnet.dk. Hun kræver samtidig, at Dansk Sprog- og Litteraturselskab fremover opprioriterer hjemmesiden.

Det er meldingen fra kulturminister Marianne Jelved (R), som har valgt at afsætte en ekstraordinær bevillig til ordnet.dk i både 2014 og 2015 på henholdsvis 0,5 og 0,9 millioner kroner.

"Der hersker bred enighed om, at sprogressourcerne på ordnet.dk er værdifulde redskaber, som alle danskere også fremover bør have gavn af. Det er derfor mit ønske, at Dansk Sprog- og Litteraturselskab fortsat løser opgaven med at vedligeholde og redigere ordnet.dk," skriver kulturministeren i et brev til selskabet.

Finanslovspenge til siden
Meldingen kommer efter hård kritik fra blandt andre Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, der har beskyldt ministeren for at svigte det danske sprog ved ikke at afsætte ekstra penge til ordnet.dk.

Login