Hvilke medier modtager støtte næste år?

KORT NYT: 98 medier har søgt den nye hovedpulje til produktionsstøtte, og 41 medier har søgt overgangsstøtten, som er en ny særpulje på 69 millioner kroner, skriver Journalisten.dk.

For et par uger siden var der frist for at søge mediestøtte. Mediestøtten er blevet lagt om, således at der er en hovedpulje til at søge produktionsstøtten. 98 medier har søgt denne pulje, oplyser Kulturstyrelsen. Det er næsten dobbelt så mange medier, som ellers plejer at modtage penge fra den gamle hovedpulje.

Derudover er der oprettet en overgangsstøtte, som er en ny særpulje på 69 millioner kroner. Den skal over tre år hjælpe de medier, som rammes særligt hårdt af den nye mediestøtte. Her har Kulturstyrelsen modtaget 41 ansøgninger.

Listen over alle medier, der har søgt den nye mediestøtte, kan ses nederst i artiklen.  

Login