Haarder afviser åben scene i København

AFVISNING: Kulturministeren og partierne bag teateraftalen har afvist forslag om en mobil, åben scene i København, fordi det vil medføre, at for stor en del af pengene vil komme til at gå til administration.

For mange administrationsomkostninger er begrundelsen for, at kulturminister Bertel Haarder (V) og partierne bag teateraftalen fra 2011 har afvist et forslag om at etablere en mobil og åben scene for sceneløse teaterprojekter og gæstespil i København.

Ministeren og de øvrige partier vil nemlig ikke bruge kulturkroner til at støtte etableringen af et sekretatiat, men derimod konkret støtte til scenekunst, skriver teatrenes nyhedsportal, Proscenium.dk.

Forslaget om en mobil og åben scene var udarbejdet af Teatrenes Interesseorganisation, TIO, organisationerne Scenekunstnere uden scene og Uafhængige Scenekunstnere, der på opfordring fra netop kulturministeren brugte efteråret på at udarbejde forslaget.

Login