Gør de regionale medier mere lokale

DR's distrikter og TV2's regioner er blevet omvandrende kolosser. Vi bør tænke den regionale medievirksomhed forfra og gøre de regionale medier mere lokale, skriver Niels Frid-Nielsen.

Kulturministeren vil styrke de regionale medier med det medieforlig, hun netop nu forhandler med støttepartier og oppositionen. Men spørgsmålet er, om ikke hun skulle tage et skridt til og styrke de lokale medier?

DR's distrikter er blevet omvandrende kolosser med over en halv million lyttere i København, ifølge Gallups Radio Index. Tilsvarende praler TV2 Lorry med sine millioner af seere i hovedstaden. Det er en illusion at tro, at man med så høje lytter- og seertal også formår at styrke den lokale samfundsdebat, sådan som en del af målet med regional public service vel må være.

Noget kunne tyde på, at DR's ni distrikter og TV2's otte regioner er blevet for store, både hvad angår de geografiske områder, som man dækker og med hensyn det udsnit af befolkningen, som man forsøger at nå. Måske skulle man overveje det gamle ordsprog: Småt er godt.

Login