Foreninger: Amatørkulturen bliver overset
DEBAT: I Danmark har vi slet ikke øje for amatørkulturens store potentiale, skriver Anders Hind fra Landsforening for dramatisk virksomhed og Villy Dahl fra Amatørernes Kunst & Kultur Samråd. De opfordrer derfor til inspiration fra udlandet.
Af Anders Hind og Villy Dall
Formand i Landsforeningen for dramatisk virksomhed (DATS) og formand i Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (AKKS)
Mange steder i Europa er der de senere år kommet fokus på den ressource, amatørkulturen er for blandt andet civilsamfundet samt kulturlivet i lokalsamfundene.
Herhjemme skal vi dog passe på, at vi ikke overser vigtige sammenhænge mellem den folkelige, den frivillige, den kommercielle og den offentligt støttede professionelle kultur, som man andre steder i Europa er ved at få øjnene op for.
Frivillighed er et højaktuelt tema i den politiske diskussion, og de positive effekter for civilsamfundet er blandt andet blevet understreget i regeringens seneste frivillighedscharter. Alligevel virker det som om, at det frivillige aktive kulturliv - den såkaldte amatørkulturs potentialer - bliver kraftigt overset.
Antallet af voksne amatører er for eksempel kun overfladisk berørt i ”Danskernes Kulturvaner” 2011, hvor 17 procent af alle danskere over 15 år (næsten én million mennesker) siger, at de er selvudøvende inden for musik og sang. Imens peger undersøgelsen ”Amatørkulturens Tal” fra 2009 på, at der er ca. 115.000 aktive medlemmer i den organiserede amatørkultur i Danmark.
Inspiration fra udlandet
Vil vi et skridt videre med den danske amatørkulturs potentialer, bør vi derfor tage et kig ud over landets egne grænser.
De sidste 10 år er der for eksempel sket en holdningsændring i Storbritannien, hvor man er blevet mere interesseret i frivillighedssektorens rolle og har erkendt, at hovedparten af kunstdeltagelsen ikke finder sted gennem de professionelle institutioner, men gennem lokale amatørgrupper.
På den baggrund har man iværksat en række forskningsprojekter og initiativer, blandt andet Arts Council England’s ”Creative People and Places”, som inddrager amatørsektoren i et program, der skal øge kunstdeltagelsen i 21 af de områder i England, der har den laveste kunstdeltagelse.
Også i Flandern er der sket en holdningsændring, efter en undersøgelse i 2009 viste, at 65 procent af den flamske befolkning beskæftiger sig med en kreativ aktivitet i deres fritid. Det førte til en fuldstændig forandring i fokus for de statslige tilskud til især amatørkunst og til en ændring i tilgangen til den aktive kunstdeltager og -forbruger. I begge tilfælde blev amatørkulturen således også en løftestang i forhold til sociale opgaver, som kom lokalsamfundet til gode.
Hvad gør vi i Danmark?
De udenlandske eksempler peger på, at vi i Danmark på politisk niveau bør have nogle strategiske tanker om, hvordan vi bedst kan udnytte de frivillige, kreative og sociale ressourcer, der findes i den lokale amatørkultur, til gavn for civilsamfundet samt som fødekæde til det professionelle kulturliv.
Onsdag 21. januar arrangerer Landsforeningen for dramatisk virksomhed (DATS) og Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (AKKS), i samarbejde med Marlene Borst Hansen (R), et visionsforum om amatørkulturens rolle i Danmark. Læs mere her.
Man kunne håbe, at det bliver starten på en politisk mere strategisk tilgang til et ressourcefyldt område.
Brancheorganisationer: De kriminelles kopifest fortsætter
V: DR’s troværdighed er svækket
