DR's nye streamingtjeneste vækker bekymring

KORT NYT: En analyse fra Copenhagen Economics viser, at DR's nye streamingtjeneste kan have konsekvenser for den dansksprogede TV-produktion. I Producentforeningen er man bekymret for, at det vil være et stort tab for seerne.

Danmarks Radio planlægger en ny streamingtjeneste, som skal lanceres til sommer. Man forventer, at tjenesten vil præsentere indhold fra DR's seks tv-kanaler på tablets, smart-TV og andre platforme.

Ifølge en analyse fra Copenhagen Economics kan konsekvensen af den nye streamingtjeneste blive mindre dansksproget TV-produktion.

"TV-markedet udvikler sig hastigt med digitalisering og mange nye måder at se, dele og sælge originalt produceret indhold. Vores analyse viser, at DR’s nye streamingtjeneste får klare konsekvenser for konkurrencen og forventeligt vil reducere mængden af danskproduceret tv-produktion - særligt originalt udviklet dansk indhold," udtaler Henrik Ballebye Okholm, partner i Copenhagen Economics, i en pressemeddelelse fra Producentforeningen.

Login