DF og EL kræver Antichrist-midler tilbage fra Zentropa

FILM: I budgettet for Zentropas spillefilm Antichrist har Det Danske Filminstitut fundet omkostninger for i alt 579.323 kroner, som instituttet ikke kan godkende. Pengene skal Zentropa dog ikke betale tilbage, og det undrer DF og Enhedslisten, der vil drøfte sagen med kulturministeren.

Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener ikke, at filmselskabet Zentropa skal slippe uden økonomiske omkostninger, efter Det Danske Filminstitut (DFI) mandag udtalte ”stærk” kritik af selskabets budgethåndtering i forbindelse med Lars von Triers film, Antichrist.

DFI har på baggrund af en gennemgang af udvalgte regnskabsposter for filmen fundet, at Zentropa har medtaget udgifter for i alt 579.323 kroner, som ikke anses for relevante.

Beregningen fører ikke til krav om tilbagebetaling, da filmens indtægter ifølge DFI endnu ikke overstiger producenternes egen-investering i filmen. Den forklaring tilfredsstiller imidlertid hverken Dansk Folkeparti eller Enhedslisten.

Login