Danmarkskanon har fået over 2200 bud

KANON: I alt 2274 forslag er indkommet til Bertel Haarders (V) Danmarkskanon over væsentlige danske værdier og ideer. Den landsdækkende afstemning mellem forslagene begynder 15. november.

Forslagene er blevet talt op forud for den store afstemning om Danmarkskanonen, der begynder næste måned. Og i alt 2274 input til, hvad der er centrale værdier, ideer og traditioner i Danmark, er blevet sendt ind af danskerne.

Det glæder kulturminister Bertel Haarder (V), at så mange har budt ind.

“Det har overrasket mig, hvor stor interessen har været for Danmarkskanonen. Både hvad angår debatten rundt om i landet og i pressen, men også med hensyn til de mange forskellige værdier og traditioner, folk har foreslået som betydningsfulde. Denne debat om vores bærende samfundsværdier er en stor værdi i sig selv,” siger Bertel Haarder.

Login