Børnebogsforlag finder forlagschef hos Gyldendal

Christian Bach er fra 1. juni ansat som ny forlagschef hos Lindhardt og Ringhofs børnebogsforlag, Carlsen.

Børnebogsforlaget Carlsen har fundet ny chef i modstanderens rækker. Markedschef for børne- og ungdomslitteraturen hos Gyldendal, Christian Bach, begynder til sommer som forlagschef hos Lindhardt og Ringhofs underforlag. Det oplyser MediaWatch.

Christian Bach overtager jobbet fra Ole Sønnichsen, der fremover skal lede Lindhardt og Ringhofs nye underforlag, Storyhouse. Christian Bach er uddannet folkeskolelærer, men har været ansat i Gyldendal siden 2010.

Carlsen er et af landets største børnebogsforlag og står blandt andet for udgivelserne om Rasmus Klump og Peter Pedal samt forfatterne Sebastian Klein og Hr. Skæg.

Login