Redaktører roser håndsrækning fra ny DR-direktør

MEDIER: Vi har en fælles interesse i troværdig nyhedsproduktion, lyder det fra Politikens kulturredaktør, Mette Davidsen-Nielsen, der ser frem til, at kløften mellem de private medier og DR bliver mindre.

Brancheorganisationen Danske Medier har længe problematiseret, at DR's nyhedsdækning undergraver de private mediers forretningsmodel.

Konflikten mellem de to parter spidsede til i maj måned, da den nu afgående nyhedsdirektør i DR, Ulrik Haagerup, sagde til Altinget, at der er et sammenfald mellem de private mediers politiske dagsorden og deres journalistiske dækning. Men nu tyder noget på, at en mild forsoning er under opsejling.

Den nyslåede nyhedsdirektør Sandy French, der starter til august, fortæller til Altinget, at hun ikke er enig i udtalelsen fra sin (snarlige) forgænger. I stedet fremhæver hun, at kampen for et troværdigt mediebillede i Danmark gerne må ske i samarbejde med de private medier.

Login