Kritik af lukning af kongelig statskalender

LUKNING: Af økonomiske årsager er det sidste punktum sat i Kongelig Dansk Hof- og Statskalender, og det medfører kritik. ”Det må ikke blive hemmeligt, hvem der administrerer Danmark,” lyder det fra seniorforsker.

”Fremtiden vil blive informations- og historieløs,” konstaterer fhv. heraldisk konsulent og seniorforsker Nils G. Bartholdy i et opråb til medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg.

Baggrunden er, at Hoffet og Statsministeriet i al stilfærdighed har besluttet sig for, at der ikke længere er råd til at udgive den historiske bog Hof- og Statskalenderen, der ellers er udgivet siden 1734.

Men nu er det sidste punktum sat i den tykke, historiske udgivelse, og det påkalder sig stor utilfredshed fra historikere, der påpeger, at det nu bliver langt sværere at få indblik i magtens Danmark.

Login