Vicekommunaldirektør bliver partner i konsulentfirma

Vicekommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn, Bettina Høst Poulsen, der i april sagde sin stilling op, indtræder efter sommerferien som partner hos Lundgaard Konsulenterne.

For lidt over en måned siden sagde Bettina Høst Poulsen sin stilling op som vicekommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn, og nu står det klart, at det er et job som partner hos Lundgaard Konsulenterne, der kommer til at tage over.

Det skriver Danske Kommuner.

Bettina Høst Poulsen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Hun har været ansat i Faaborg Midtfyn Kommune siden 2015 og fra 2016 som vicekommunaldirektør. Her kom hun fra en stilling som direktør i Næstved Kommune, hvor hun havde været ansat siden 2005.

Login